Shopping Cart

No products in the cart.

Wishlist Custom Cart

Om The Powder Room

Welcome darling! Måske kender du The Powder Room allerede, måske er dette dit første besøg. Under alle omstændigheder, er det mig en fornøjelse, at kunne byde dig velkommen her i min lille pink bobble. The Powder Room er stedet der hjælper dig med at tilføje glamour til din hverdag. Mit ønske er, at når du besøger The Powder Room, hvad end det er i det lille Beauty Studio, på de sociale medier eller her i mit online univers, at du for en tid vil føle dig hensat til en verden af glamour.

Her romantiseres livet, med alt hvad det er, både de store og de små øjeblikke. Både hverdagen og de særlige øjeblikke. Jeg nyder at lave ritualer af de små ting i livet, og jeg lever efter princippet om, at livet et langt stykke hen af vejen, er hvad du gør det til…

Essencen af Powder Room er flyttet med online, her finder du inspiration, guides og how to’s med uundværlige tips til at tilføje glamour til den ellers ikke altid særlig glamourøse hverdag. Når man romantiserer sin hverdag, og dykker ned i “Main character energy” bliver livet bare lidt sødere. At romantisere sit liv, handler om at finde det smukke i alt omkring sig. Forsøde livet om man vil.. Leve livet med intention og få det bedste ud af hver dag! De første kreative tilløb og visionære sving med pudderkvasten blev taget tilbage i 2015, der begyndte jeg at danne mig billeder for mit indre af det feminine og romantiske univers jeg gerne ville skabe. Derfra har det stille og roligt udviklet sig til det Powder Room du møder i dag. For mig er det virkelig den uendelige historie hvor der hele tiden skrives nye kapitler og pibler nye ideer frem. Jeg er glad for du vil være med på rejsen og jeg håber du vil nyde din tid her!

XOXO
Beautyekspert, Malene Windekilde

Behandlinger

Hos The Powder Room bestræber vi os altid på et smukt, feminint og naturligt look. Vi tilbyder mange forskellige typer behandlinger – blandt andet: Eyelash Extensions, Lash Lift, Brow Treatments, Shellac samt Makeup og Hårstyling. Det er også muligt at booke private stylinger, Makeup Sessions, Makeup Lektioner samt Workshops.